Indlendende opkald

15 min / gratis

15 MIN / 0 KR

Opkaldet er for dig, der er nysgerrig på, hvordan jeg arbejder terapeutisk og hvordan jeg vil gribe lige dit problem an. Under samtalen vil jeg også bede dig beskrive, hvad du vil have min hjælp til, så jeg kan vurdere, hvorvidt jeg kan hjælpe dig.

Det er vigtigt for mig, at vi begge føler, at vi er et match – forstået på den måde, at du er trygt ved mig som din terapeut og at jeg er sikker på, at jeg kan hjælpe dig i mål.  

Samtalen vil give dig en fornemmelse af, hvordan vores forløb vil se ud og hvad, du kan forvente af det. Hér vil der også være plads til dine spørgsmål.

Hvad kan du forvente?

Hvordan?

Du booker et tidspunkt via bookingsystemet og jeg ringer dig op. Du kan også skrive til mig og vi finder en tid, der passer dig.

Jeg kontakter mine klienter per telefon, men vi kan også arrangere at mødes fysisk, hvis du foretrækker det.

Mødet foregår da i min praksis i Risskov. 


BOOK EN TID

PSYKO- OG HELBREDSTERAPI

første session 1,5 time / 1500 kr

derefter Skræddersyet Forløb

1,5TIME/1500KR FOR 1. SESSION

Der er en årsag bag alle dine ufrivillige følelsesmæssige udsving, psykiske dyk, tvangshandlinger og fysiske symptomer. De er blot et tegn på, at noget har sat sig fast i din underbevidsthed og kører i den samme rille. Der er ingen grund til at du affinder dig med det, for det kan løses.

I terapien arbejder jeg med udgangspunkt i din underbevidsthed og dit kropssprog – sind, følelser og krop hænger unægteligt sammen og det er både din underbevidsthed og din krop, der viser mig, hvor årsagen til dit problem gemmer sig.

Overordnet taler din forstand og din krop ofte forbi hinanden – kropssproget udgør 95% af vores kommunikation, resten er ord. Det vil sige at dine armbevægelser, mimik, stemmeleje og ordvalg er en fast indbygget del af din måde at kommunikere på. Jeg er trænet i at aflæse og lytte til, hvad din krop fortæller, for det er den, der har direkte kontakt til din underbevidsthed – og det er der, svarene og løsningerne til dit problem gemmer sig.

Læs mere om kropssproget her.

Din essens er nøglen. Essens er den tilstand, du er i, når du er allermest dig selv og når du føler dig på hjemmebane i dit liv. Det er den tilstand, jeg guider dig ind i under sessionen, når vi arbejder med det ubevidste, der spænder ben for dig i hverdagen – om det så er psykisk eller fysisk.

Hvad du kan forvente

Hvordan?

Det er naturligt og ren logik, at det er nemmere at se på et livsproblem ud fra et fredeligt og afbalanceret sted i dig selv, end når du er opslugt af det. Det er som at blive hævet over træerne, så du endelig kan se skoven.

Herfra vil det blive synligt for dig, hvornår og hvordan problemet er opstået i din tilværelse og hvordan det har påvirket dig hidtil. Du vil herfra også få øje på løsningen og heale roden til al balladen.

Roden kan være et mønster, der er opstået i en periode i dit liv, hvor du havde brug for at overleve eller klare dig selv i en svær tid. Når du siden har flyttet dig fra de svære omstændigheder, behøver du ikke længere at overleve – men det forstår dit mønster ikke .. 

Roden kan også være chok-traumeoplevelser, som har sat sig i dit system og bliver udløst i tide og utide med voldsomme reaktioner .. læs mere om chok-traumeforløsning her

Roden kan også være, nogle uventede situationer, som kommer ud af det blå og skaber følelsesmæssige konflikter i dig, der ender med at vise sig som fysiske symptomer .. læs mere om MetaSundhed her


BOOK EN TID

ONLINE TERAPI

FØRSTE SESSION 1,5 time / 1500 kr

derefter Skræddersyet forløb

1,5 TIME /1500KR FOR 1. SESSION

Online-sessionerne foregår via Skype og er til dig, der enten ikke har mulighed for at komme til Risskov eller København, hvor jeg tilbyder fysisk terapi eller har det bedst med at være hjemmets trygge rammer.

Der er ikke meget forskel mellem en ansigt-til-ansigt session og en session online. Selvfølgelig er det noget andet at sidde over for hinanden og derfor anbefaler jeg, at starte med én fysisk session, hvis man ellers gerne vil køre forløbet online. På den måde får du som klient en god fornemmelse af, hvordan terapien fungerer og af, hvad jeg er for én. 

Kvaliteten og virkningen af terapien er dog den samme – om du vælger den ene eller den anden model. 

Hvad kan du forvente

Hvordan?

Min anbefaling er, at du er på din computer, når vi laver sessionen. Mest af alt handler det om, at skærmens størrelse (sammenlignet med en smartphone) giver større bevægeflade, når jeg laver traumeforløsning, som dine øjne skal følge. 

Jeg har klienter, der er på smartphone, og det virker også fint, men husk så blot på, at du også skal holde telefonen og det kan udfordre terapisessionen.

Vi finder hinanden via mailadresse eller profilnavn på Skype og jeg ringer dig op til den aftalte tid. 

Det er en god idé at tjekke, om netforbindelsen er god, hvor du er og om lyd og mikrofon fungerer. Det kan være en fordel, at have headset på, men det vurderer du selv, om det virker for dig. 


BOOK EN TID

LAD os tage en snak

Lad os tage en snak

Book et uforpligtende opkald, hvor vi tager en kort snak og hvor jeg kan få en fornemmelse af din situation og hvad du har brug for. Jeg vil forklare kort om hvordan jeg arbejder og der er mulighed for, at du kan stille spørgsmål vedrørende terapien og i forhold til det emne, du vil have min hjælp til.

Opkaldets formål er også at afklare, om vi er et match, og om jeg kan hjælpe dig.

Jeg ringer dig op på det bookede tidspunkt.

15 min / gratis


BOOK ET OPKALD